Kognitiv adfærdsterapi er en terapeutisk tilgang, der lægger vægt på kognitive og adfærdsmæssige processer for at behandle en række psykologiske problemer. Et af hovedprincipperne i CBT er den kognitive model, hvor der er en stærk sammenhæng mellem, hvordan vi vurderer/fortolker det, der sker omkring os (vores tanker om os selv, andre og verden), hvad vi føler (vores følelser), og hvordan vi handler (vores adfærd). Baseret på dette søger CBT at hjælpe klienter med at identificere de forskellige aspekter af deres problemer, forstå deres følelser, sætte mål, erkende, hvad der forhindrer disse mål i at blive nået, og gøre dem i stand til at ændre tanker og adfærd, der forårsager dem lidelse.
CBT’s effektivitet i forhold til forskellige psykologiske problemer er blevet undersøgt mere end nogen anden psykoterapeutisk tilgang. Det har resulteret i, at man har fundet ud af, hvilke aspekter af behandlingen der er bedst egnet til forskellige mennesker, og hvilke terapeutiske interventioner der fungerer bedst til forskellige problemer. For eksempel viser flere undersøgelser, at CBT alene er mere effektiv end medicin alene mod lidelser som angst og depression.
Forskning viser, at mennesker, der behandles med CBT – især for angst og depression – forbliver raske i længere tid. Det betyder, at mennesker, der følger CBT, sjældnere får tilbagefald end dem, der vælger andre former for psykoterapi eller kun bruger medicin.
Systemisk terapi er en form for psykoterapi, der fokuserer på, hvordan interpersonelle relationer, adfærdsmønstre og valg i en persons liv hænger sammen med de vanskeligheder, de møder i deres liv. Begrebet systemisk terapi kommer fra teorien om, at hvert individ er en del af et system, som påvirkes og opretholdes af dem, dvs. at alle medlemmer af gruppen spiller en rolle i stabiliteten, balancen og opretholdelsen af gruppens mønstre.
Systemisk terapi kan bruges i forbindelse med individuel eller gruppepsykoterapi, men bruges oftest i behandlingen af par eller familier, da den sigter mod at interagere mellem medlemmerne som en sammenhængende enhed, idet den leder efter mønstre blandt hvert enkelt individ, der påvirker eller hindrer potentialet for forandring i familiesystemet, og fremmer selvforståelse, forståelse af forskellige perspektiver, empowerment, relationelle færdigheder, empati, gruppearbejde og andre kvaliteter.
Eye Movement Desensitisation and Reprocessing er en ny form for psykoterapi, som blev udviklet i USA i slutningen af 1980’erne af Dr. Francine Shapiro.
Den er designet til at adressere og behandle traumatiske og forstyrrende oplevelser, som bidrager til problemer i hverdagen.
Den menneskelige hjerne bearbejder naturligt smertefulde oplevelser, så vi har adaptive værktøjer til at håndtere lignende omstændigheder i fremtiden. Men nogle gange opstår der en blokering i hjernens neurologiske system, og denne adaptive bearbejdning bliver afbrudt. EMDR-terapi giver mulighed for at stimulere de hjernehalvdele, hvor smertefulde minder er lagret, så traumatiske minder kan bearbejdes af hjernen og dermed lagres på en mere adaptiv måde, hvilket giver lindring af dysfunktionelle symptomer.
Effektiviteten af EMDR er anerkendt af Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og er blevet bevist gennem mere end 200 forskningsundersøgelser, der er offentliggjort i internationale tidsskrifter, og American Psychiatric Association (USA), Royal College of Psychiatrists (UK), Veterans Administration (USA) og International Society for Traumatic Stress Studies anser det for at være en effektiv behandling af traumer og posttraumatisk stresslidelse (PTSD).
